Kære Fyrspillere!
Først tak for samarbejdet om ”Gennembruddet” i 2025 og for alle tilmeldinger til at være med i FLOK i 2026.
Vi håber, at endnu flere har lyst til at deltage i FLOK, som er et samarbejde med Limfjordsteatret og andre foreninger. Klik på dette Link for at læse mere om ideen og spilledatoer m.m.
Da jeg først fortalte om, at vi skulle indgå i samarbejdet om forestillingen FLOK, nævnte jeg, at det ville komme til at være ”lidt som det plejer” og noget ”helt nyt og inspirerende”.
Som vi plejer, afholdt vi i november informationsaften, hvor Limfjordsteatret fortalte om deres ideer og I kunne tilmelde jer. Det nye er, at vi vil få en masse input fra andre om teater og et professionelt teater bag os og med os i arbejdet.
Prøver
Vi starter med en workshop mandag den 12. januar 2026. Her skal vi møde Steen Haugesen, som er vores instruktør. På workshoppen har vi mulighed for at byde ind med ideer til stykket, og Steen fortæller meget mere om, hvad der skal foregå.
Når vi skal øve, fortsætter vi som Fyrspillere med at være sammen med hinanden. Vi vil altså være ”bare os” når vi øver, langt hen ad vejen
Fra den 2. februar øver vi hver mandag (og kun mandage) på Bedsted skole. Indtil april øver vi Fyrspillere alene med Steen. Efter april skal vi øve sammen med de andre deltagere i projektet, og det kommer til at foregå ude på spillepladsen ved Per Madsens Kær ved Svankjær (se Prøveplan ).
Prøveaftenerne starter kl. 19.00 og slutter ca. kl. 21.30, og så er der indlagt ”kaffepause” og tid til hygge. – Medbring selv kaffe/te, brød og hvad man ellers mener, man har brug for.
Afbud til prøver skal ske med besked til Jesper Krogh på SMS til 2484 6308.
Forestillinger
Vi har 10 spilledage, men hvis du ikke kan deltage i alle spilledage, er der mulighed for at dele en rolle med en medspiller, så du kan få fri til det, du skal. Du skal blot oplyse det ved tilmelding eller på workshoppen den 12. januar.
Forestillingerne er i uge 25, 26 og 27 med premiere onsdag den 17. juni frem til og med den 30. juni.
Vi tror på og vil gøre vores til, at vi må få nogle rigtig gode og spændende aftener sammen. Nogle aftener hvor vi kan hygge os på tværs af alder og alt mulig andet, men hvor vi også kan være med til at få stablet et godt stykke ”FLOK” på benene, til glæde for både os selv og dem, der kommer for at opleve alt det nye, vi skal prøve i 2026.Vi håber, at mange vil deltage i FLOK i 2026 og benytte sig af, at vi får en professionel instruktør og et professionelt set-up, uden at vi skal have udgifter ved det.
Du kan tilmelde dig hos nedenstående kontaktpersoner, men også bare komme til workshoppen den 12. januar kl. 19.00.
BENYT JER AF DENNE ENESTÅENDE CHANCE!!
Kontaktperson: Jesper Krogh – tlf. 2484 6308 jesperbygkrogh@hotmail.com
Formand for Fyrspillene: Heidi Søgaard Madsen – Tlf. 4215 5022
Vi glæder os meget til samarbejdet med Limfjordsteatret og de andre aktører.
Vi håber, det må blive et godt år for os alle – både privat og når det gælder vores fælles oplevelser omkring stykket FLOK. – VI SES I 2026!
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR til jer og jeres familie!
Venlig hilsen
Fyrspillene i Sydthy
Heidi Søgaard Madsen