Skuespillere og sufflør
Hvert år bliver rollerne fordelt blandt de folk, der har meldt sig til at være med – børn, unge og voksne i alle aldre, som er klar til at tage udfordringen op.
1-2 sufflører hjælper instruktør og spillere under øveforløb og forestillinger.


Kostumer og regi
Kostumegruppen syr nye dragter til årets spil og finder ting i gemmerne, der kan bru-ges eller rettes til.
Gruppen arbejder også med udlejning, vask og vedligehold det meste af året.
Hvert år arbejder regigruppen med at finde og fremstille rekvisitter samt opbygge sce-nografi til årets spil. Det sker i et tæt samarbejde med instruktøren.

Som alt andet er der også både i kostumegruppen og regigruppen brug for flittige hænder og kreative hjerner til at sammensætte og udtænke ”det helt rigtige”. Der er mange forskellige opgaver, men tid til hyggesnak og en kop kaffe.


Man kommer med “på holdet” ved at tilmelde sig i forbindelse med introduktionsaftenen til årets spil sidst på året eller ved henvendelse til bestyrelse m.v.